Maries menneske tager diskret æren

Efter lidt kommentarfnidder mellem Arne Herløv Petersen, Bet-kandidat Henrik S. Holck og Bet-bestyrer mig (der blev trist og skuffet og fornærmet over, at Henrik, som jeg beundrer heftigt, fandt nomineringen en tvivlsom ære, og at Arne vistnok var enig) skrev Harald Voetmann disse gode ord:

Harald Voetmann Jeg modtog, på Maries vegne, prisen i går, og havde bestemt også tænkt, at der var noget bizart i, at Maries tekster var oppe imod mere alvorlige værker og vandt. Jeg hader hele konkurrence-vinklen på litteratur - jeg betragter mere litteraturen som en swingerklub end som et hækkeløb, og det gør mig oprigtigt ked af det, hvis et projekt, der har været ment som en (tidskrævende og forpligtende) leg, skaber forbitrelse og ærgrelse. Formålet med akkurat det her har været glæde og lys og humor, og det er på den måde helt modsat mit i øvrigt ærgerligt nedtrykkende forfatterskab. Jeg opfattede ikke prisen som en ovenfrakommende belønning af det bedste værk, men som en anerkendelse af en sær, bøvlet og usælgelig vildvej i et i forvejen svært sælgeligt forfatterskab. Det var i den ånd, jeg modtog prisen, langt fra hoverende, og oprigtigt beæret, ikke mindst over det felt, Marie deltog i.

Arne Herløv Petersen Harald Voetmann Helt enig i alt det, du skriver. Jeg har moret og glædet mig meget over Maries tekster (og det samme har vores kat Trunte).