Jeg opdagede, da jeg sad i toget til Odense og læste i teknisk er det muligt, 1967, at titeldigtet, dateret 1962, er noget så vildt som et science fiction-digt; dem er der ikke mange af i dansk litteratur, hvilke ellers - før den nylige dystopiske tendens (og lad os ikke glemme Eli I. Lunds Jeg vil have sex med en kvinde fra fremtiden)? Knud Sørensens Forsvar for robotterne, 1969 (!?), Klaus Høecks Projekt Perseus, 1977. Sådan begynder Vagn Steens ret fantastiske sci-fi-digt:
"sansninger styrkes når de isoleres
i mørket er mine fingerspidser blinde
men aldrig er deres lovsang så rig
de følger dine linier din hud dine hårgrænser
lægger sig over dine læber øjenlåg
et lyn udløses
jeg synes jeg er dig nærmest
i mine fingerspidsers sansende nærhed
nærmere kommer jeg dig aldrig
men teknisk er det muligt at komme længere
man kan flå huden af og indkoble elektroder
der registrerer alt på fingrenes rejse
temperaturens decimaler hver pulsåres slag hvert
kapillærkar ved dine små art standser de op og
fortæller mig din krops ældgamle og spændende historie
hver duft registreres hvert lille hår hvert støvkorn
fra fingrene sendes røntgenstråler gennem dig dine dine
bestanddele af utallige biokemika måles dit indre
sekretionsliv er under observation
alle data kobles på en stærkt miniaturiseret
datamaskine let indføjet ved degenererede hale-
hvirvler den filtrerer adderer kombinerer har svar
på alt"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Skønt digt. Ærgerligt, at indlæggets fald gennem sprækkerne var så længe om at lande. Men tak!
SvarSlet4 "science fiction-digte" i Passage #82. Lad det vokse og blive mere. Som Politiken skrev på et tidspunkt "Science fiction er realisme" :-)