mandag den 8. august 2016

En forfatter finder sin stolt kæntrende romanmetafor

- altså metaforen på sin roman. Fra interview med JB i Berlingske:

"Den nye roman, han udgiver til oktober, er dog fri fantasi. »Slagterkoner og bagerenker« hedder den, og i presseteksten beskrives den som en komisk-erotisk og samfundskritisk roman om en elektrikers livtag med køn og kærlighed, mens livet bliver kortere. Den har været undervejs i otte år og er på over 400 sider.
»Jeg er virkelig spændt på, hvordan den bliver modtaget. Jeg har det lidt, som om jeg har bygget Gustav Vasa, det skib, der var kæmpestort, men væltede i havnen. Jeg er ikke god til at skrive kæmpe episke romaner, det er uden for mit normale gebet, men nogle gange vil stoffet det. Jeg kunne ikke lade være. Jeg kan også godt mærke, at jeg som forfatter har haft brug for at betræde nyt land. Jeg har måttet ud af det selvbiografiske, jeg var træt af det. Jeg har også været ret god til at levere korte tekster, der tilsammen bliver en bog, men jeg kunne også mærke, at det kan blive en dårlig vane,« siger han og tilføjer: »Jeg er bange for at ende som en underlig spradebasse med et fint sprog. Det at skrive skal være en opdagelsesrejse, og det er det, når man gør noget nyt.«"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar