(året før sin debut, Lulus sange & taler - fra hendes bidrag til Forfatterskolens afgangsantologi 1999 (den første i den ubrudte række (tidligere kom et par løse hybrid-antologie (afgangs-samarbejder med billedkunstnere))), "Nô-spil for en afdød udødelig")
"Kor:
Hvornår tænker man smukkere og sandere tanker end netop under dansen? Og hvordan frisættes åndens plasticitet lettere og hurtigere end netop ved dansen. Alt ler og prøver at bevæge sig for tankens skyld. Og derfor risler toget på sine skinner som en lille bæk. Og derfor nikker hovedet på kineseren i stuen og derfor synes han at det er skideirriterende når han er blevet klinket stiv i nakken og derfor knaser de kinesiske æsker inde i og uden på hinanden og derfor elsker kejseren af kinesiens land den lille nattergal.
Det du ikke har lagt mærke findes også i en krog eller skyggefuldt hjørne af sjælen. de ubevidste bevidsthedsfænomener er også inde i kuglerne, det vil sige i os, men man ser dem først når kuglerne triller. Derfor spiller Gud med kugler, og så danser vi. Når vi danser, ser vi, for vi ryster alting løs og forvirringen er guddommelig og den er ikke en fæl forvirring men en skøn og stormende, og når vi kaster en terning af sten bliver den sig pludselig bevidst om tilfældigheden.
For Gud er vi gennemsigtige som balloner og sæbebobler. Gud er god og man skal ikke kaste med sten når man selv bor i et glashus. gennemsigtigheden når vi pudser vinduer og vi koncentrerer os om gennemsigtigheden også når vi pudser hinandens øjne for bedre at kunne se ind, men det er en fejltagelse for selv om det ligner med gardiner og frynser og gardinstang så er det ikke et vindue, og hvis du vil se mig må du finde mig i dit eget spejlkabinet."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar