mandag den 14. marts 2016

Hov! Have 70! (Dans ugebror!)

Henrik Have, der alt for tidligt i september 2014, ville være fyldt 70 i dag, opdager jeg! Det havde jeg ikke fået øje på midt i al halløjet for hans ven og samarbejdspartner Dan Turèlls 70 års fødselsdag på fredag. De er altså meget passende ugebrødre, ligesom Lars Frost og Lars Skinnebach (6. og 7. oktober, 1073) og Jens Blendstrup og mig (8. og 14. august 1968 - sammen med vores (stadige!) gymnasiekammerat Johnnie McCoy, der også har fødesldags den 8.). Og jeg får af den grund øje på, hvor meget mine yndlinbstrilogier af Turèll, Himalaya Hilton / Gud & Gokke / Tja-a cha-cha, 1991/1992/1993 og Have, Noviciatet / Vikariatet / Postulanten, 1999/2001/2003, sikker ikke helt tilfældigt minder om hinandens i deres hæsblæsende udsøgte og al-viise og udknaldede kortformer (kortest i Noviciatet) - her er en række af Haves fra trilogien, præ-twitter-kakafoni:

(motto)
Dette sted er mit, og det
holder du dig fra.
Velkommen!

Little Blue Walls
er navnet på den gift
der danser mig.

Når ordene danser lancier
er det tid at ruste sin brynje.

Jeg er en vase med de forbehold der nu engang er.

I dag hjalp en mus mig over vejen.

I dag har jeg smagt
tågen i min mund.
i dag vil jeg formere mig
med visne blade.

En spætte gør mig kåd.

Fast besluttet på
at hænge mig i en bølge.

Ursula slikker sine sår,
tæller sine skægstubbe.

Løvfald er en negativ konsekvens
for en jomfru.

Fægtende med kæmpeflutes
og en tallerken gin
omringer jeg min hjord.

Smerten af synlighed.

(motto)
Skæbne ejer jeg ikke
       jeg er for dannet

Lære lyn
smil til munden
tal mig
hjertets tavshed
at jeg kan blive
vis nok
at skabe en
fortumlet blomst

Kæreste lille død,
står du der og ånder
på spejlet mens
jeg glatter mig
og tørrer mit hår

   Frihed for lunge
såvel som for tunge

Retrofront/
Sandhed er ikke noget man møder,
det er noget man opfinder.

(motto)
Kun een i dette sprog
     er forment adgang
              til denne bog

Det findes ikke her!

Det findes heller ikke her,
men det fandtes før!

Forvildet dybt ind
i byens parker
viser han vej.
Det har han let ved
for han er støbt
af opsprættede tasker.

Min morgen jagter
nedfaldne blade.
En hund stopper op
i mine første leveår.
En sensommer
rasler sammen
om sin hale.



(foto: vennen Janus K)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar