tirsdag den 9. februar 2016

Diamanten udtaler sig

Jeg har pr. mail spurgt forskningsbibliotekar på Det Kgl. Bibliotek Bruno Svindborg, der er guttermanden bag Den Sorte Diamants fine og rige Rifbjergsudstillng (der kan ses indtil 5. marts - sus derhen!), om daterings-gate. Han skriver tilbage:

Arkivet er ikke til megen hjælp vedr. datering af de senere manuskripter. Eksplicit har jeg kun fundet, at ’Jordbær’ (der udkom på Gyldendal i 2011 LB) blev afleveret 2003, hvilket også fremgår af udstillingen. Og hvor længe denne praksis med at holde på tingene, inden de udgives, har fundet sted, ved jeg ikke, men det er formentlig ikke noget nyt. Rifbjerg har selv udtalt, at ’Nøleren’ blev skrevet adskillige år, før den udkom. (...) Når vi en gang kommer igennem de mange breve i arkivet, kan der muligvis dukke nye spor op i korrespondancen med Gyldendal. Jeg tror dog ikke på, at et fuldt overblik kan skaffes, før end Gyldendal afleverer deres nyere arkiv hos os – og det er ikke lige om hjørnet. Men der skal da også være noget guf for nørder i fremtiden.

1 kommentar: