(fortællingen "Tåge" følger flere medlemmer af en familie - Karl er den store dreng og Doris (vistnok) hans søster; "One September in the rain" er et Louis Armstrong-nummer))
Men der var ingen flyversjusser eller noget, der bare lignede, da Doris en aften kom ind, og Gregers var på manøvre, eller hvad han var, og Karl havde indtaget overkøjen, men lå i den underste, hvor Doris bøjede sig ind over ham, og han mærkede hendes bryster svinge frem og tilbage som bløde kirkeklokker, og hun udstødte det sædvanlige fnis, men også sagde et eller andet, han ikke rigtig fik fat i: "Noget, du kan lide, ikke?" "Hvad tænker du nu på?" Og så var det netop "One September in the rain", der ligesom kom valsende ind fra højre øre, og hun lo endnu en gang og klappede ham på kinden og valsede selv ud ad døren, han havde slet ikke set de dejlige ting, blot mærket dem som flagermusevinger omkring kinderne og næsen, eller var det noget han havde drømt?
- bløde kirkeklokker, flagermusevinger omkring næsen - metaformester!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar