Postflettet Bellevue

Jeg kunne ikke lade være at opleve den meget, meget underholdende af Line Knutzon fra et engelsk forlæg til dansk KLART AUTEURAGTIGT formaterede Bellevue teater-forestilling Shakespeares samlede værker, kvikt instrueret af Nicolaj Cederholm og springsk spillet af Iben Hjejle, Nikolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen, som ET AKUT APPENDIX til sidste tredjedel af Frit Flet, hvor personen, signaturen, STEMMEN/SKRIFTEN C af mig oplevedes som stadig mere fraværende (ud over akkurat brevkassen og uddraget fra Line Knutzons skuespil Gruppe 8) - især, vs. al (meta)antiracismen med og uden zulu-lakrids, scenen hvor Nikolaj entrer i blackface, apropos Othello, og forskrækker vældigt og derpå skarpt belæres af (dygtigt) svensktalende Iben og Anders (en tvillingescene, se billede 1 (intet pressebillede af blackface af of course), er den endnu sjovere med Anders som, i fysisk skulpturel kombi med Iben, pukkelryggede Richard den Tredje, som Nikolaj (så vidt jeg husker) dømmer upassende) - ikke fordi jo, at Line går ind for blackface (eller pukkelrygskontortionisme, jo, det det gør hun nok!), men fordi hun er interesseret i og går ind for KOMIKKEN I KONFLIKTEN og KONFLIKTEN I KOMIKKEN om politisk korrekthed. Til gengæld formåede hun at være langt mere hårdt og effektivt feministisk aktivistisk end hele fællesbogen, da hun til sidst i i første akt tvang alle (mænd) i publikum til at få det akut ubehageligt over Svend Johansens kulturradikalt afklædte kvinde på bagtæppet (se også billede 1), fordi Iben identificerede hende som 14-årig model udnyttet af kunstneren.

Nå, men bortset fra DET, var der bare så meget betydelig sjov i forestillingen, og Line har givet mig lov til at aftrykke denne smukt koncentrerede Hamlet-sang (kan hun ikke få et særligt evigt sang-legat fra Statens Kunstfond: 1 sang om måneden mindst for 10.000 kr. pr. stk. (i Hvedekorn 4, 2014, bidrager hun med genialiteten "Kvist")):

Der var engang en konge

som fik gift i øret
KOR: men det vil ingen høre,
det vil ingen høre

De troede bare han var død,
af alderdom og gammel kød,
men det var ægte kongemord,
begået af hans egen bror

Enken stod og rysted,
kongens bror han trøsted,
trøsted virkelig grundigt,
det var underfundigt

Så levede de i sus og dus,
i blodskam og i giftig rus,
de troede at den gik
- men det gjorde den ik`!