tirsdag den 23. december 2014

Eske er poesiens Harald

(når han, altså Voetmann,  ikke selv, fx i Hvedekorn, er det)

i Arena Kontra-hæftet  Ellen Marsvins* optegnelser fra 2011 og den pludselige efterfølger, som jeg netop har modtaget i et personligt brev fra Eske K. Mathiesen og som er udgivet af forlaget Sneppen, der varetages af fru Eske, Åse Rørdam, Den jyske aftensang. Af Ellen Marsvins optegnelser II - tydeligt mester-signeret poetisk fabuleren eller rettere fabulerende poetiseren i prætenderet/reelle fortidige dokumenter ligesom i Harald Voetmanns historiske prosa-fiktioner (inkl. Trivia-hæfter II og III); her et slags lyrisk-fiktivt dagbogs-fragmentarium:

Kong Tyksak hører jeg, de kalder Christian nede i stalden.
Hvad kalder de mig?

Hvis hun bare havde styret sin liderlighed en anelse mere taktisk.
Hvorfor skulle det partout være så offentligt?
Kunne de ikke være gået om bag en hyldebusk?
Det gjorde vi andre da?

Til de flade fisk beurre blanc - og godt med hakkede løg.
Det er den bedste sauce til den slags.
Sorte Mikkel glinsede i mundvigene som en rigtig
from prælat, da han havde sat sin flynder til livs.
og Hans venstre øreflip glødede
af den varme Lutendrank.

Jens Munk er vendt tilbage fra de døde, den røver! Han er blevet noget klejn i det, siger de. Men han sover stadig med støvlerne på, hører jeg.
Ligesom mig.

Forvalterens afkon skal døbes, jeg forærede dem
nogle gamle silkebroderier til en posedragt, påfugle,
Fru Fortuna og en guldsmed. Surt brev fra Kirsten.

Ja, det var en lystig Mortens aften:gasen havde lyst,
men gåsen ville ikke.

* (note i første bind)
ELLEN MARSVIN (1572-1649), adelig godssamler i stor stil, lensmand, Chr. IV’s svigermor og rådgiver, magtfuld aktør i det politiske spil, datter af rigsråd Jørgen Marsvin.”



(og ja helst skriver jeg ikke blogposter om andet og andre end Eske - og dig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar