onsdag den 1. oktober 2014

Fibonacci-post (Nellie (Frank) + Rødby-Puttgarden (Helle))

- fra Niels Fransk bidrag til det eksklusive festskrift til Helle Helle i anledning af de gyldne laurbær for Dette burde skrives i nutid:, 2011

Den 10/04/2011 kl. 14.34 (det vil sige, han lige er stået op LB) skrev Niels Frank:

Kære Helle, tusind tak for din bog, som jeg netop har læst færdig. En utrolig skøn oplevelse, i al sin mistrøstighed, når man tænker på din hovedpersons manglende evne, mildest talt, til at forbinde sig til omverdenen. Muligvis fordi der ikke er nogen hjemme i hende, eller hvis det er: fordi hun ikke har fået øje på SIG endnu eller med et vist overlæg vender blikket væk. Jeg til gengæld ser efterhånden, at dine bøger handler om (her lyder smækket på håndtasken) tomhed og længsler. Men så er der selvfølgelig de skønne langhårede fyre at rode rundt med, og det er da også god måde at møblere tomheden på, indtil altså også det bliver tomt. Måske skulle man da føje en ekstra omstændighed til det med "temaerne", nemlig selvblindhed. Som nu når Dorte skal fortælle om sit sammenbrud og forklarer det med, at "det var, fordi jeg lige havde lavet tunmoussen, med husblas". Hvor kosteligt! Og hvor trist. Og hvor storartet skrevet. Jeg ønsker dig al muligt held og lykke med modtagelsen, selv er jeg i Jordan, når bogen udkommer, men vil prøve at følge med på nettet. Og så glæder jeg mig meget, til vi mødes om et par måneder i Kongens Have!
Kærligst, Niels

1 kommentar:

  1. Så får jeg øje på Naja Marie Aidts digt i samme festskrift, der pludselig ser profetisk ud, medmindre det faktisk er derfra (en del af) inspirationen til den nye roman kommer?! - første halvdel:

    Jeg drømte at jeg drømte
    at du drømte om mig.
    Men det var mig der så dig:
    Dit askeblonde hår slået ud
    en krave af lys

    du i en dyb skov
    du: et skråt blik op i vinterhimlen.

    Musikken kom fra dig selv
    du bød træerne op til dans.
    Og træerne dansede

    ingen spiller som du.

    SvarSlet