JEG HIMLER MED DET HVIDE / PETPÆDAGOGERNE DER PASSER PÅ POETEN

Det digt, Yahya Hassan har skrevet om overfaldet på Hovedbanegården og som er trykt i Politiken i dag (på hjemmesiden læser han de op - sådan er den nye poetiske begivenheds-praksis: oplæsningen af et digt offentliggøres samtidig og (hjemme)side om side med den bogstavelige udgave), er eksemplarisk for hans poesi vildt forvredne direktehed og vildt direkte forvridninger: (digtet er angiveligt påbegyndt i taxaen på vej hjem fra politistatione) som et Hemmngway-telegram fra den spansk borgerkrig splejset med et Trakl-digt og et Public Enemy-nummer: hårdt abrupt punkt-for-punkt-referat og -bekendelse (han behøvede jo ikke at afsløre sin egen aggressivitet overfor overfaldsmanden for os), allehånde identitets-øgenavne (jødejournalist, muhammedanere, gambijunkie, dsb og dansken, panserne, kaliffen, ghettodrengen (ham selv jo), petpædagogerne (SÅ sjovt og præcist fremfabuleret), poeten (atter ham selv), bondekvinde, bondemænd, perker (ham selv)), højstemte/legesyge poetiseringer (slanger mig op ad en hals, skæg/ der gror med uforsonlighedens hastighed, jeg himler det hvide, han slikker fodspor), rap-agtige, lyd-smuttende helt- og næsten-rim (tørklæde på slæb/ en med skæg, til iblis med iris, hviner af relationen/ skråler af religionen), lutter umulige, forbudte måder at tale og digte på, der smadrer sammen til hyper-nærværende og -vellykket ordkunst:

FORURETTET


FRA ØSTBERLIN TIL OSLO TIL KØBENHAVN
SMIDER BAGAGEN HOS EN JØDEJOURNALIST
PÅ VILLAVEJEN
SÅ TIL HOVEDBANEGÅRDEN
GRATIS TAXA
KØBE EN TOGBILLET MEN JEG MÅ IKKE BETALE
KÆRESTEN BETALER SELV
EFTER HALVBETÆNDT WEEKEND
TO MUHAMMEDANERE PASSERER
EN MED TØRKLÆDE PÅ SLÆB
EN MED SKÆG
DER GROR MED UFORSONLIGHEDENS HASTIGHED
DE STIRRER MIG NED TIL IBLIS MED IRIS
JEG HIMLER MED DET HVIDE IKKE SPOR PARANOID
GAMBIJUNKIE SKULER TIL BARNEVOGN
SER MIG IKKE FOR SIT NÆSTE FIX
SÅ GIVER JEG ET KRAM
OG SLANGER MIG OP AD EN HALS
ET STENALDERSLAG I BAGHOVEDET
KÆRESTEHALSEN FORLØSES I SKRIG
DER BLIVER REVET I DE VANTRO KRØLLER
JEG GIVER ET SLAG
MEN JEG ER TYND OG SLAP
OG PÅ AFVÆNNING
LIDT TUMULT
DSB OG DANSKEN VIKLER OS UD
SÅ DUKKER PANSERNE OP
HOLDER HAM NEDE MED HÅNDJERN
HAN SLIKKER FODSPOR OG CIGARETSKODDER
SÅ KOMMER JEG SOM EN SVANS
OG KLASKER KALIFFEN PÅ KÆBEN
VI ENDER PÅ STATIONEN
I STIKKERSTOLEN OG I DETENTIONEN
GHETTODRENGEN DIKTERER
SÅ JEG SKIDER PÅ PANSERNE
UNDTAGEN PETPÆDAGOGERNE DER PASSER PÅ POETEN
JEG RÅBER AF AUTORITETEN
HVINER AF RELATIONEN
SKRÅLER AF RELIGIONEN
JEG HAR ET PÅSKUD JEG VIL PÅ LOKUM
MENS KÆRESTEN AFGIVER FORKLARING
JEG VED GODT DER SKYLLES UD UDEFRA
SÅ PANSERNE KAN DISSEKERE MIN LORT
HVIS JEG ER TILTALT
SLIDTE SHOXSKO DER ENGANG VAR MINE
PARKERET FORAN CELLEMOSKEEN
TOILETDØREN LÅSER AF SIG SELV
STRINTER PIS MOD PORCELÆN
BANKER PÅ
BONDEKVINDE MED 9MM LUKKER MIG UD
SKYLLER UD UDEN FORBEHOLD
JEG FARER MOD CELLEDØREN
FUMLER FEBRILSK MED LÅSEN
HAN ER PÅ VEJ IND
RÅBER BONDEKVINDE TIL BONDEMÆND

PERKER NEDE