mandag den 7. oktober 2013

Store gamle hvide mandlige forfattere jeg er set kalde ved deres fornavn(e)

i anmeldelser og det, der ligner

- jf. en diskussion nede i det travle kommentarfelt under almuligandet-posten

VAGN (Steen & Lundbye)

KNUD (Sørensen)

BENNY (Andersen)

KLAUS (Rifbjerg)

JØRGEN (Leth)

SVEND ÅGE (Madsen)

PETER (Laugesen) 

HENRIK (Nordbrandt & Have)

VIGGO (Madsen)

HENNING (Mortensen)

ESKE (K. Mathiesen)

PER AAGE (Brandt)

KNUD STEFFEN (Nielsen)

SØREN ULRIK (Thomsen)

3 kommentarer:

  1. Bare fordi du (siger, at du) har set det, ændrer det ikke på, at det er en begrædelig praksis. Her er en liste over de fænomener, jeg primært associerer brug af fornavn ved offentlig benævnelse af offentlige personer med:
    1. Indforstået og ekskluderende circle jerk-adfærd i det danske litterære miljø.
    2. Ekstra Bladets spiseseddel. "Helle løber fra endnu et valgløfte!", "Pia rasler med sablen!" og så videre.

    Uanset om mit lille konspiratoriske udbrud om kvinder og indvandrere har noget på sig (det har det helt givet ikke), og uanset om det er noget, der sker tit og ofte i anmeldelser, så ændrer det ikke på, at det i den grad er en uskik. Tværtom er det noget, der altid får i hvert fald mine tæer til at slå rynker.

    SvarSlet
  2. Du hænger med mulen Lassemand!

    SvarSlet
  3. Det siger du kun, fordi du aldrig har rettet en dansk stil, hvor en elev konsekvent omtaler Henrik Pontoppidan som "Henrik".

    SvarSlet