søndag den 15. september 2013

2 anti-samaritanske åbninger, bøjet og ubøjet af neon

1. ("Nørreport", første novelle i Katrine Marie Guldagers København (der til forskel fra de efterfølgende bøger eksperimenterer med sin neonbøjning, ballonkunstnerisk, håber jeg, at jeg mener, når jeg genlæser den (eftersom jeg jo i sin tid ikke bare anmeldte den bedre end godt, men også holdt Kritikerpris-tale om den) - det grelt neonlysende ord er selvfølgelig "foragteligt")))

Drengen, der sad på stentrappen på Nørreport Station, havde det afgjort ikke godt. Måske var han påvirket af et eller andet, måske var han hjemløs, under alle omstændigheder så han ud af helvede til, han svedte. Kvinden, der passerede ham på trappen, slyngede et rødt uldtørklæde omkring sig, og idet hun passerede drengen sendte hun ham et foragteligt blik. Da hun nåede op til kiosken, kom hun i tanke om, at hun ikke havde flere cigaretter.

2. (Lone Aburas' Politisk roman (sirligt-aggressivt selvudleverende jegfortæller - de MØRKT lysende ord er naturligvis "besluttet sig for at dø")

En hjemløs har besluttet sig for at dø ved indgangen til Lidl. Han ligger i en vatteret sommerjakke og udånder ovenpå en dynge våde aviser, da jeg kommer ud. Jeg kan ikke undgå at tænke, at han formentlig ikke ejer evnen til at se sig selv udefra, ellers var han vel ikke endt sådan. Det pisker ned og har gjort det hele ugen. Den hjemløse ligger stadig gennemblødt af regn, da jeg sætter mig ind i bilen og kører ud fra parkeringspladsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar