tirsdag den 2. juli 2013

For statslige 1 persons-forlag

I konkurrencen om (som fremragende digter) at udkomme på flest undergrunds/små/mikroforlag står det vist ca. lige mellem

Mikkel Thykier (28/6, After Hand, Anblik, Basilisk)

og Glenn Christian (28/6, After Hand, OVBIDAT og til december/november på Arena, der atter, vidunderligt nok, udgiver ny dansk litteratur): Mudret sol; der er også lige kommet ny bog på After Hand: Hydra, som jeg længes efter at læse!),

og Rasmus Halling Nielsen (der jo har udgivet alskens totalt egenhændigt, på papir og nettet - store ekstrapoint dér), 28/6, Koordinat, OVBIDAT, og som også kommer med bog på Arena, september/oktober: Vi elsker maskiner. Kategorier, Uncategorised, 666.

Men fordi Mikkel har udgivet på hele 2 overgrundsforlag, Borgen og Gyldendal, og Rasmus på et enkelt, Samleren, og Glenn på slet ingen, vinder Glenn!

Jeg foreslår, at fremragende digtere, der har udgivet på tre miniforlag eller flere automatisk får særoprettet et personligt statsligt forlag, med top-freelance-konsulenter, på livstid, altså

Forlaget for Mikkel Thykier

Forlaget for Glenn Christian

Forlaget for Rasmus Halling Nielsen (der (altså digteren, (endnu) ikke forlaget), optræder i morgen på Roskilde, både solo og i duo med Morten Søndergaard)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar