(...)
Mere behøves
strengt taget ikke. Blot et Refræn er musikalsk, kan det være lige så
meningsforladt som Mottoet over denne Kronik (”Shakespeare: ”With a hey, and a
ho, and a hey noino”). Det skal først og fremmest være lyd.”
Popsangen og popomkvædet som mere eller
mindre camoufleret lyddigtning! Det kan mig og Maggeduddi lide at høre. Gid så
bare flere schlagere og popsange ville klæde sig af til den rene, ærlige
nonsens.
Men ergo kan jeg intet indvende imod ”Only
Teardrops”, eftersom sangen har vist sig ultimativt effektiv og jeg selv meget
mod min vilje nynnede den på cykleturen hjem fra tv-byen, mens regndråberne blev
ved at falde på mit hoved.
Imidlertid har jeg på politiken.dk læst videre
i Poetens gamle, kloge kronik:
”Finere – og sværere – er det selvfølgelig,
hvis lydene danner Ord. Men man bør stadig ikke glemme, at Ordenes primære
Opgave er at understøtte Melodien. (…) En lignende Forstærkelse kommer frem i
Tekstens Stemningsindhold. Er en melodi drivende sentimental, bør man ikke
bebrejde Refrænteksten, at den ogsaa er det. Den skal sige det samme som
Melodien.
Giver Musikken indholdsmæssigt Grundlag for
det, kan en refræntekst ogsaa være Lyrik:
”Naar Lygterne tændes/ paa Gade og Vej/ gaar
jeg alene/ og tænker paa dig.””
Teksten til ”Only Teardrops” er i sig selv gråmeleret
stemningsløs, et stykke træt, selvgod, akavet flæben. Og som tekst til den tromme-triumferende,
højlandsinspirerede melodi er den helt og aldeles absurd. Langt rimeligere
kunne sangen have blæst til kampe mod arvefjenden, i Grand Prix’et, på
fodboldbanen, som sådan, ”Only Sweden”!
Og så ville jeg have sluttet med et citat fra det rigt poetiske Miss B- Haven-hit "Til sommer", sangskrevet af "Only Teardrops"-medsangskriver Lise Cable:
ISEN SMELTEDE OG NÆSTE MORGEN
TILSIDST I HISTORIEN
LÅ EN FAVNFULD AF FROSNE ROSER
SPREDT UDE PÅ FJORDEN
JEG TÆNDTE FOR RADIOEN SÅ SNART JEG NÅEDE HJEM
OG JEG FORSTOD HVER ENESTE SANG
HVER ENESTE SANG
Ingen kommentarer:
Send en kommentar