Caspar er netlitteraturens Hans-Jørgen

Caspar Eric Christensens blogpost om Weltscherz' tredie udgivelse, Victor Boy Lindholms højaktuelle Justin (og jeg skal nok få den (og de to andre sager) nærlæst og måske endda anmeldt, når jeg orker) bærer overskriften "Jeg har læst ‘Justin’ af Victor Boy Lindholm og har svært ved at skulle kalde det en anmeldelse", men en anmeldelse er lige, hvad det ligner og ligner GODT!, søgende og reflekterende, men hele tiden også smagsdømmende ud fra artikuleret, belæst fornemmelse og akkurat smag, og til sidst lyder det på nærmest RØRENDE vis helt gammeldags GENERATIONSanmelderagtigt:

det er spændende at der er ved at ske ting ‘på internettet’ fra dk, som i sig selv fortjener en læsning og en litterær samtale, men for mig er Justin bare ikke én af de værker der kan få mig op og køre. indtil videre er Justin en tekst som mest af alt handler om en forfatter som prøver nogle ting af og måske er på vej til at finde sin tone, men som lige har en god portion ‘skating of the internet’ til gode før det for alvor kommer til at ske.

indtil at den helt sindssyge darkslide kommer, er denne lille online-ollie alligevel en læsning værd hvis man gerne vil holde sig opdateret på popkultur. hvilket man gerne vil.

som var han Hans-Jørgen Nielsen nænsomt, omhyggeligt korreksende og patroniserende en minor systempoet i Information engang sidst i 60'erne, for det er lige præcis det, han er -

sweet, som Caspar holder af at sige, når noget faktisk er det.