Lone Nikolajsen På side 48 og 49 synes jeg, det forhåbentlige hinanden, der kan ses som bogens fikspunkt ret tydeligt viser sig som et menneskeligt (og potentielt politisk) anliggende. "Hvordan række udefter." står der. Og: "Som hvis håbet i det hele taget." Og: "Når jeg siger et endnu ikke hinanden. Siger jeg det så så det rækker udover. Hen imod hvilket hinanden. // Hvad for et udefter taler jeg så henimod. I grenværkets indeni." Det er vel ikke kun tingenes indbyrdes relationer, der er på færde her. Hvad den omhyggelige erfaring af de fysiske omgivelser har at sige eller gøre med det forhåbentlige hinanden er, ja, megaspændende, det kan jeg ikke svare på.
16 hours ago · Like · 3
Lone Nikolajsen Og hey, punktummerne er formede som små fede plusser, flot Kizaja!
16 hours ago · Like · 1
Lone Nikolajsen Og en ting til: hvad er det, du mener om syntaksen, Elisabeth? At den er politisk eller lægger an til en utopi? I så fald hvordan ...
16 hours ago · Like · 1
Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen Hørt med det ontologiske frem for epistemologiske, det er en god hemmelig tese. Selvfølgelig er der en sansning, en sensibilitet - men det er ikke kun et subjekt, der perciperer, det er også et tænkende subjekt (og/eller det sanselige er også med fx Rancière allerede politisk). Noget andet: Da jeg først læste bogen, læste jeg af en eller anden grund det forhåbentlige hinanden som en forelskelse. Det gjorde jeg så ikke så meget anden, tredje, fjerde gang. Men jeg tænker også, at det hinanden kan være et intimt, et tosomt hinanden, sideløbende. Hvis der er en utopi om et kommende fællesskab kan den også være ganske konkret.
15 hours ago · Like · 1
Lars-Emil Woetmann Nielsen I forhold til det ontologiske, så tænker jeg, at der er en længsel mod en intimitet med tingene eller omverden. Det betyder også, at der er en afstand. Og vejen til denne intimitet går gennem gentagelserne og ikke mindst de gentagede præpositionelle relationer, disse små forskydninger, der producerer en sammenfiltring eller forbundethed med verden a la kvantefysikken. Men om det har karakter af en form for nærværsmetafysik eller vi mere er ovre i noget differensontologi gumler jeg lige på. Og hvad sker der, når det bliver forår? Vigtigt som mikkel pegede på tidligere er det, at det ikke er forår endnu.
15 hours ago · Like · 1
Tue Andersen Nexø Det er en fin tese, Mikkel, men den passer bedre til Amalie Smith og Ida Marie Hede end på den her bog. De er jo optaget af en verden, der eksisterer hinsides den måde, den umiddelbart fremtræder for os. Kræften som noget virkeligt, men på en måde usynligt osv. Det elektromagnetiske som noget, der kun kan ses indirekte, gennem sine effekter, aldrig i sig selv. Men Inden april registrerer, hvordan verden træder frem for et sansende jeg. Her er ingen markering af en forskel mellem hvordan verden er, og hvordan den fremtræder. Måske er epistemologisk det forkerte ord. Dens ærinde er fænomenologisk, hos Amalie Smith mfl handler det om at overskride fænomenologien.
Elisabeth Friis ja jeg mener faktisk at syntaksen er politisk (også fordi den lægger an til en utopi, men det er næste trin) - men det argument kræver en længere smøre - og den vil jeg skrive ligeså snart jeg kan. Og poste på naden jo nok.
12 hours ago · Edited · Like · 1
Mikkel Frantzen okay en sidste ting, Tue (tak for alle de stadige/stædige indvendinger!): jeg ved ikke om tesen passer bedre til Smith og Hede (og Ravn og Rasmussen?) end til Chemnitz - MEN når jeg nu påstår at de har en eller anden grundanskuelse til fælles, at de deler en placering i det poetiske krydsfelt mellem ontologi eller etik (for nu at svinge os op på dén klinge) så kommer dette naturligvis vidt forskelligt til udtryk i de respektive bøger. Og det er i hvert fald mere "obvious" i ex. I Civil end i Inden April. Det kan der vist ikke herske nogen tvivl om. Men det åbenlyse er jo ikke nødvendigvis en fordel eller en styrke for hverken akademiker eller forfatter. Hvad betyder det så for Inden April. Det betyder at det 'ontologiske' og det 'etiske' er trukket i baggrunden, men ikke desto mindre til stede. Jeg er meget i tvivl om det er præcist (nok) at sige at "Inden april registrerer, hvordan verden træder frem for et sansende jeg", eller at sige at bogen har et fænomenologisk ærinde. Jeg synes ikke det sansende jeg spiller så afgørende en rolle, at det berettiger til at sige den slags. Betyder det så at man som digterjeg kan komme hinsides det sansende og skrivende jeg: Nej. Men derfor kan der godt være noget på færde. Og hvad er det i øvrigt jeget gør første gang det træder ind på scenen og man som læser får noget af et chok (det gjorde jeg i hvert fald, andre jeg har talt med sagde at de faktisk første gang læste hen over jeget uden at bemærke det): Det, altså jeget, går gennem det sidste af vinteren. Men her stopper det ikke: Det går gennem det sidste af vinteren ligesom vinteren gør.
(nu er det chokerende nok ikke første gang, jeget træder ind på scenen, da han går gennem vinteren - det er disse (parallelle - som vinteren, som grenværket) linjer på allerede tredje tekstside:
SvarSletJeg sidder på torvet mens solen bryder skydækket lidt. Jeg rækker ud efter på samme måde som grenværket gør. Nærmere det som dagen gentager.)
ja det var der godt nogen der sagde til mig i går - så meget for det chok! men pointen bliver, som du skriver, lyksaligt nok den samme. mikkel
SvarSlet