onsdag den 27. februar 2013

Note til Juul

(snak ud fra til det velbesøgte Kritikerpris-arrangement i går, hold kæft, hvor var og er de lige åndssvagt gode, Harald V,  Pia J og KB Foss, og hvor har vi været åndssvagt gode til at vælge 3)

Jeg var ude hos min ven Johnnie, der ikke var hjemme, for hente Af sted til stede, og menes jeg var der, hev jeg lige et par andre bøger i tasken, jeg vidste, jeg skulle bruge, og der stod også en halv whisky og og en tom lommelærke, og jeg fyldte whisky i lommelærken og spildte en del, fordi jeg ikke havde nogen tragt, og tog også den med og gik ned på gaden og kom i tanke om, at jeg havde glemt selve Af sted og følte mig frygtelig dum og gik tilbage og blev utrolig glad over, at den stadig lå på bordet, selvom jeg jo havde set den lige før, da jeg glemte den, så det havde først været underligt, hvis den IKKE var der, og gik ned på gaden igen og gik mod Amagerbro Metrostation, mens jeg læste i bogen, en særdeles farlig ting jo, og læste linjen :

Jeg aner ikke hvor sent man kan tage metroen

og som jeg læste videre, tænkte jeg tilbage på min ekskursion som meget Pia Juulsk eller rettere tænkte på den som fortalt af Pia Juul eller rettere som læst op af Pia Juul fra en novelle af Pia Juul, hvilket løftede den og gav den værdi - Pia Juulsk som ubetydelig og betydningsfuld, henkastet og katastrofal, fjollet og forfinet. Jeg har også haft det meget Pia Juulsk med Pia Juuls seneste bøger, fordi jeg ikke har fået lov til at anmelde dem, hvilket har gjort mig (formuleret) patetisk forbandet og vred, men når jeg så satte mig eller GIK og læste dem, blev jeg lettet over, at jeg ikke skulle sætte ord på min fornøjelse, endnu en gang forsøge at finde den umulige Pia Juul-formel, hvilket jeg er tvunget til i dag - og jeg vælger formlen: extremistisk humørsyge eller bare sygt extremt humør, lykkeligt og/eller lykkeligt, helt enkelt noteret i teksten "Lately" - eksemplarisk også for digterens nye, vilde og radikale ligefremhed:

Det var noget med en hest. En slags natskjorte og bare ben og ud i mørket over gården og klappe en hest hun var bange for. Hun ville meget gerne være lykkelig og blev det somme tider pludselig og det blev hun hér. Men den følelse fulgte: det skal nok gå. Og fem minutter senere lå hun under dynen tæt ind til hans krop og græd fordi de spillede Lately i radioen. Så var det pludselig sådan i stedet.

Perfekt formel for bog og forfatter:
Så var det pludselig sådan i stedet.

Meget anti-novelle-agtig figur - med disse blandinger (megen død + glæde fx ) og pludseligheder og extremismer, vs. psykologisk udvikling og kompleksitet - spring og punkter af humør, godt og skidt

Novelleafvikling gennem bogen, stadig kortere og hårdere og lettere og klarere tekster

Endnu en tekst, de første 3 sætninger kan/bør læses i 3 tonarter, fx fortvivlet, ironisk, lattermildt, "Armbåndsur":

Hvad skal man med et "rigtig godt skelet", når alle bløddelene er i forrådnelse. Hvad skal man med et "rigtig godt skelet", når alle bløddelene er i forrådnelse. Hvad skal man med et "rigtig godt skelet", når alle bløddelene er i forrådnelse.
  Måske tror jeg, jeg stadig har det jeg havde. Måske har jeg bare ikke fattet det endnu. En krop. Et lyst sind med momentane dyk. Klokken er mange. Jeg savner min barndoms armbåndsur, som jeg omhyggeligt trak op hver aften før jeg sov. Jeg tog det ikke af om natten.

Ny formel:
Et lyst sind med momnetane dyk.
Og omvendt.

Lyden af en Pia Juul- tekst og hel -bog:
Nynnen afbrudt af suk
men NB nynnen kan godt være truende og foruroligende - og suk kan også være lyksalige

Endnu en episode fra min Pia-Juul-dag:
Vi var to, der ledte efter en pung, der var blevet væk i en så godt som tom lejlighed- jeg væltede et glas, der stod på en papkasse, jeg kiggede under, og det knustes mod gulvet, hvilket var en langt mindre ulykke (end pungen, der var væk), som derfor momentant forløste og glædede mig i og med sin splendide splintren -

sådan er det at læse Af sted, til stede -

1 kommentar:

  1. Kommer i tanke om, at den første Pia Juul-bog, jeg anmeldte (i KD og sikkert med et eller andet juleordspil som overskrift) var "Forgjort" - for det blev jeg jo!

    SvarSlet