lørdag den 5. januar 2013

1218 : pol ch

Nemt nok at beslutte hvem af de 7 nominerede, jeg skal stemme på som modtager af den nystiftede Politikens Litteraturpris og heldigvis kan jeg gøre det hel- for ikke at sige halvandethjertet:

Thomas Boberg: I den næste by. Skriv pol tb og send til 1218

Daniel Dencik: Via katastroferne. Skriv pol dd og send til 1218

Katrine Marie Guldager: Lille hjerte. Skriv pol kmg og send til 1218

Christina Hesselholdt: Selskabet gør op. Skriv pol ch og send til 1218

Chr. Jungersen: Du forsvinder. Skriv pol cj og send til 1218

Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden. Skriv pol kl og send til 1218

Oscar K.-Dorthe Karrebæk: Biblia pauperum nova. Skriv pol okdk og send til 1218

Oscar K-bogen har jeg ikke læst (eller set), den kunne jeg godt nære tillid til, Bobergs bog var jeg kun trekvart glad for, Kim Leines har jeg skrevet gnavent om i blogpost nedenfor, bøgerne af Guldager (unomineret til noget som helst i lange tider, jeg holdt tale for hende, da hun fik Krtikerprisen for København, siden er det kun gået ned ad (Valby) Bakke) og Jungersen har jeg ikke læst pga. min nye tidsspare- og selvbeskyttelsesregel om ikke at læse bøger, jeg har kvalificerede fordomme om er slette, og så er der det særeste valg - ud af de MANGE smalle værker som lalleglade Mikkel Bruun Zangenberg har givet 5 stjerner - og den eneste ene digtbog: Daniel Denciks langdigt Via katastroferne, som jeg anmeldte som udpræget uspændende i WA Bøger (" Denciks langdigt er på en mærkelig måde både for ambitiøst og for uambitiøst, vil alting, gider ikke rigtigt, men frem for alt har det ikke nok syre og rå kraft i benene til sit lange tråd."), det er både smart og klogt og rigtigt for en (ny) Pris at have sine eksklusive nomineringer (foruden Dencik sandsynligvis Guldager og Oscar K), men mener Zangenberg og Politiken virrrrrrrrrrrrrrrrkelig, at Denciks bog var den (eller bare blandt de) mest fremragende poesiudgivelse(r) i 2012 (se liste over de herligt mange langt bedre her)!?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar