Præludium til fornyet venskabsanmodning

Asger Schnack har fået en ny hjemmeside med forsiderne på alle de utallige bøger, han har skrevet og redigeret, og jeg mener jo så, at hovedindsatsen - sammen med de 2 drømmeforlag Swing og Bebop - er antologierne og enkeltdigterudvalgene, og at hovedværket er de fænomenalt gode, bedste antologier, jf. min blogpost med 3 x antologi-top 5, men som jeg sidder og beundrer den imponerende liste dernedad, opdager jeg 3 antologier, som jeg skandaløst mangler og mærkværdigvis ikke kender til (nr. 3 er jeg da vistnok stødt på, men kendte ikke som Schnack-redigeret), og straks må anskaffe mig (+ den splinternye mini-antologi Leve poesien. En vimpel til Pia Juul), fra 1977, 1978 (MAGNAPRINT UDVALG AF DANSKE DIGTE 1-2) og1992:

Og så vil jeg, når jeg er færdig med denne blogpost, spørge Schnack, om han vil være min Facebook-ven igen; han unfriendede mig tilbage i februar, da - og, formoder jeg, fordi - jeg anmeldte Josefine Klougarts roman En af os sover og ca. midtvejs skrev følgende:

Som værst resulterer det i lange, vilkårlige sammenlignings-lister a la Asger Schnack, ”en stemme, der lyder sprød, let antændelig. En solstråle i et glas”.

Jeg burde nok have været præcisere og skrevet fx "a la old school Asger Schnack som sløvest". Men herregud, Asger ved da godt (fra indtil flere hårde anmeldelser), at jeg aldrig har været nogen fan af hans præ-00'er-poesi (digtbøgerne fra kirkegårde og Thisted glædede og glæder mig såre) ligesom han, så vidt jeg ved, aldrig har antologiseret mine digte; og når nu han synes, at Klougart skriver fremragende poetisk, må det sgu da for ham være en positiv ting, at jeg sammenligner hende med ham, lige meget hvor ondartet intentionen! Men FB-unfriending forbliver en lidet elegant og konstruktiv form for fornærmelsestilkendegivelse, synes jeg nok, hvad blev der af glacéhandskeafklapsning? 

Nå ja, og tak for at have skubbet Rasmus Halling Nielsen og Tvillingerne ind ad porten til Samleren, endnu en kæmpegerning for poesien.