torsdag den 15. marts 2012

60'er-neon slår 80'er-neon any day

- selv og især når den er bøjet i 80'erne:

Den amerikanske minimalist og lyskunstner Dan Flavin har (synlig, eksplicit) betydning for dansk litteraturhistorie derved, at det er et foto fra hans udstilling ”Dan Flavin: alternating pink and gold” på Museum of Contemporary Art i Chicago, 9. december 1967 – 14. januar 1967, der (som fortjenstfuldt opklaret af Thomas Hvid Kromann) pryder forsiden af Hans-Jørgen Nielsens 'Den mand der kalder sig Alvard'-


På en væg i et meget tomt og koldt lokale i Gallerie Nikki Diana Marquardt på Rue Turenne hang det fineste, YNDIGE OG MUNTRE stykke minmalistiske lyskunst af Dan Flavin, dateret og tilegnet galleristens datter Charlotte 1987 - som ville have set så meget bedre ud på forsiden af min debutbog fra samme år end dét dér cykelhjul af Duchamp, som jeg hilste på i endnu en udgave på Pompidou, og som jeg stadig holder enormt og hypnotiseret af, det er ikke for det - det er bare fordi, den lille neon var så helt utroligt FIN, se bare her: 

1 kommentar:

  1. Citat af Dan Flavin om lys (vs. den symbolistiske 80'er-neon):

    “It is what it is, and it ain’t nothin’ else Everything is clearly, openly, plainly delivered. There is no overwhelming spirituality you are supposed to come into contact with. I like my use of light to be openly situational in the sense that there is no invitation to meditate, to contemplate. It’s in a sense a “get-in-get-out” situation. And it is very easy to understand. One might not think of light as a matter of fact, but I do. And it is, as I said, as plain and open and direct an art as you will ever find"

    SvarSlet