Jeg vil læse en bog der er

som et snevejr

som et solskinsvejr (og faktisk ikke som et regnvejr, jeg læser så mange bøger, der pisregner daglangt, står ned i stangspringerstænger)

som et spejlkabinet under en skudduel som i The Lady from Shanghai

som et stort, mørkt rum, helst ikke en gymnastiksal, min elskede gemmer sig i

som en enebærbusk, jeg går rundt og rundt om

som en brændende tornebusk, der taler hebræisk

som en ørken, ingen oaser, men en overflod af fata morganaer

som en børnehavesandkasse torsdag klokken 17.00

som et skib i horisonten, der kommer nærmere og nærmere, og først for sent ser jeg, at det er et piratskib, og straks efter border de blodigt

som et pludseligt postrøveri, jeg beordres ned på gulvet, de maskerede røvere kører væk i deres flugtbil, politiet ankommer babu babu, mit signalement er altafgørende, nøjagtigt sådan

som en nullermand, der stædigt undgår støvsugeren

som en støvsuger, der stædigt forfølger en nullermand

som en minigolfbane på Milen camping

som myldretid på Åboulevarden (i København, ikke Aarhus, med bolle-å nemlig)

som en tegnebog, MIN tegnebog, der omhyggeligt dissekeres af en lommetyv (er det en metrobillet fra Madrid? ja, det er en metrobillet fra Madrid)

som et frimærkealbum, MIT frimærkealbum, i lys lue i Vestforbrændingen (med lutter frimærker med bro-motiver, Storstrømsbroen, Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen, Øresundsbroen)

som en flok zebraer, der går i søvne

som en alkoholiseret myggesværm

som et haglvejr

som et haglgevær

som en spejlvendt udgave af Ginsbergs Howl (den skal altså ikke VÆRE en spejlvendt udgave af Ginsbergs Howl, den skal være SOM en spejlvendt udgave af Ginsbergs (jeg vil hele tiden sige Spielbergs, det gør jeg så) Howl)

som jeg ved ikke hvad

som jeg ved VIRKELIG ikke hvad