tirsdag den 22. november 2011

Et tidsskrift er en bog, bare bedre

Laver du ikke snart en ny digtsamling, er der med meget store mellemrum søde og høflige mennesker, der spørger. Jeg laver på fjerde år fire digtsamlinger om året, svarer jeg, og de hedder hvert år Hvedekorn 1 og 2 og 3 og 4, og er spækket med fremragende poesi, som jeg har læst mig gennem 100'er af breve for at nå frem til, hvilket er nøjagtig det samme som at skrive en bog, bare omvendt, og så er de dårligste digte (af de 95 % indsendte der ikke kommer i) pænt dårligere end mine egne dårlige og de bedste digte (som er lige præcis dem der kommer i) enormt meget bedre end mine egne gode, og i dag udkommer Hvedekorn 4, 2011, og jeg kan ikke anbefale det nok, og så flot ser det ud (cover og illustrationer: Per Mølgaard):

5 kommentarer:

  1. Det er i øvrigt en sjældent fin hjemmeside Hvedekorn har!(http://hvedekorn.raptus.mico.dk/)

    SvarSlet
  2. Det er nemlig fuldstændig rigtigt! Tjek! Tjek! Tjek!

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Jeg forstår ikke alle de bitre kommentarer fra alle anonymerne. Hvis man har så lidt respekt for Bukdahl, hans praksis og person, why on earth hænger man så på herinde.

    SvarSlet
  5. Bukdahl forsvarer sig selv ganske godt, men det her er hans personlige blog. Hvorfor skulle han ikke med stolthed prale af alle de gode digte, han finder til hvedekorn? At være en god redaktør handler vel netop om at skubbe sit eget skriveri til side og forholde sig til det, andre kan eller ikke kan, og det er egentlig bare det, blogsposten handler om. Han påtager sig oven i købet at reklamere for sit produkt, hvilket bidragsyderne da må være glade for. Læs en årgang af hvedekorn. Det er et mylder af stilarter. Det er ikke Bukdahl-epigon-digte. Og man behøver jo ikke som læser være lige vild med det hele, hvilket vel også er en del af pointen.

    Eller for at sige det kort: Meget mærkelig og fornæret kommentar fra 2. anonym.

    SvarSlet