En anden af mine yndlingspublicister (ved siden af Klaus Lynggaard - det er en eksklusiv gruppe), Bo Tao Michaëlis, tv-anmelder rokoko-hårdkogt DR2's bogprogram Tekst-TV i Søndags Politiken og er afslutningsvist så svimmelt snurrende op at køre, at han ikke kan lade være med at spytte rim som en anden MC Tao, og så har han for fanden fuldstændig ret:
Jeg ved godt, at jeg har været der før med min indædte kritik af dette bogprogram. Men med det gennemgående verbale mantra - at kunne identificere sig - som gentaget ledemotiv i et litterært program tæt på midnat, er sagen en vedvarende fornærmelse mod alle os, der holder af litteratur som andet end terapeutiske spejle og narcissistisk selvhjælp. Det omhandler overhovedet ikke det litterære sprog. Ej heller når det drejer sig om en poet som Søren Ulrik Thomsen, med sort bælte i snoet digtekunst. Men hov, er det ikke Søren, som sidder i S-toget og læser op af egne værker?/ DR genudsender 'Sigurds og operaen'. En gedigen genistreg af et program om klassisk musik for børn, voksen også kan blive smittet frugtbart af. Forkortet og kogt ind, men sjælen i stor musik overlever med fuld styrke. Og for resten, hvor mange barnlige og voksne sjæle kan identificere sig med Bizets cigaretpige med varmen i barmen, den sexede Carmen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar