onsdag den 6. april 2011
Læser de nye, unge de gode gamle, prosaisk set
Jeg tænker på, om de yngre og yngste digtere (= de to-tre 00-generationer, inkl. IKKE MINDST pamfletten Mikkel Thykier!)) kun læser de stædigt lyriske medlemmer af sen-60'er-70'er-avantgarden, Peter Laugesen, Henrik Have, Eske K. Mathiesen, Viggo Madsen, Per Aage Brandt, Knud Steffen Nielsen, Peter Nielsen (måske Laus Strandby Nielsen, og nok (desværre) kun lidt Marianne Larsen, Dan Turèll og Henrik Nordbrandt?) og ikke de lige så fremragende (i en fart) stædigt prosaiske medlemmer, Dorrit Willumsen, Kirsten Thorup, Vibeke Grønfeldt. Henning Mortensen, Jens Smærup Sørensen, Bent Vinn Nielsen (Ib Michael hver femte gang)? Bortset lige fra Henrik Bjelke! Måske fordi de er en hybrid generation med prosa-fordomme, som derfor ikke bliver nedbrudt? For det gør i hvert fald 90'er-prosaisterne (af hunkøn), Hammann, Hesselholdt, Helle, Pryds Helle, (Guldager), læser sen-60'er-70'er-prosaister. Måske fordi de er den næste betydelige prosa-generations-fraktion - ikke meget 80'er-prosa at prale af jo nemlig, Eriksen (hvad er der blevet af ham!?), Grøndahl, Høeg, JC Hansen ( og så et par lost boys fra sen-80'erne, Thomas Bruun og Lars R. Stadil)!?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Næh, vi læser Bolano.
SvarSletDet tænkte jeg nok! Skide internationalister!
SvarSlet"Vi læser Bolano". Herre jemini, korsang i terpeklassen, kom nu alle sammen, så slår vi op på side 167. Tænk hvis de unge var lidt sprælske og fantasirige. Tænk hvis en af dem læste Fortællingen om Genji, en læste Hafiz, en havde fundet frem til Hans Bjerregaards sære "Fuga", en læste Valdemar Rørdams ungdomsdigte, en var i gang med Johan Borgens Mumle Gåseæg, en læste Ambrose Bierce... Men nej. I går var det Bukowski og John Fante. I dag er det Bolano og Murakami.
SvarSletNæh, vi læser, modsat andre anonyme, ikke Valdemar Rørdams ungdomsdigte.
SvarSletDet skulle I gøre:
SvarSletJa, det bliver tidligt Aften —
Spisende af Mellemmaden
leger Børnene på Gaden
i den klare, sorte Mørkning.
Deres Råb og Latter skingrer
lydt, mod Stenbro, mellem Mure.
Lunt, bag duggede små Ruder
gløder Ovne og Komfurer.
I hver Rugbrøds-Mundfuld smages
Krydderfedtet, Køkkensaltet,
og den kolde Luft, samsmeltet
underligt med Verdensaltet
... og desuden: Hvis man vil lære at skrive godt, skal man da også læse en masse dårlige bøger. Hvordan skulle man ellers lære at se forskel? Hvis man sidder der ved pulten og artigt noterer, hvad støttepædagogerne synes, man skal mene, går man glip af alt det, man kan finde ved selv at skulle bane sig stier gennem biblioteker og antikvariater, ved at lade alle påvirkningerne skylle over sig og gøre sig fri af dem, så man kommer til at tale med sin egen stemme.
SvarSletDet er da ikke Rørdam, det er da fra den nye Søren Ulrik Thomsen:
SvarSletKrydderfedt: registrated trademark!
Samme Thomsen skriver i en gode note i Det skabtes vaklen. for 15 år siden:
SvarSletKast lige et blik i litteraturlisterne til vore dages tidsskriftsartikler og universitetsspecialer: Apollinarie, Artaud, Baudelaire, Borges, Celan, Celine, Dante, Derrida osv. osv. Også min hat af hele vejen rundt, men lad mig spørge: Hvorfor hinker der ALDRIG et lille digt af f.eks. Tove Ditlevsen rundt mellem henvisningerne til kanonens kanoner? Det, som gør mig mistænksom, er, at en litteraturliste vel forventes, at at udtrykke, hvad der indgår i skribentens læsning, for at han kunne skrive den foreliggende tekst, men intet menneske tænker jo i sådanne kongerækker, hvis man altså¨virkelig tænker og orienterer sig ud fra en selvstændig æstetisk sansning: En tanke udkrystalliseres da af et mylder af tekstindtryk, løsrevne bemærkninger fra dagligdagen, klassiske digte, små vævre døgnfluehits, og det ægte æstetiske jugement foretages altid såvel i bevidsthed om traditionen som hver gang PÅ NY, dvs. som om man både er det første menneske, der ser det pågældende værk, og samtidig den sidste instans, der skal tage stilling til det. Et ansvar man, måske af gode grunde ikke tør tage, hvorfor man for mig at se såre tit læner sig op ad noget, jeg synes fortjener navn af snobbisme.
(ironisk jo så, at SUT med samme værk (og dets tvilling Det skabtes vaklen) cementerede sin egen nu urokkelige position i samtidskanon - og lad os lige se på ABCD-digternavnene i Aukens og Skrives nye mursten om Thomsen: Baggesen, Balzac. Baudelaire, Bjørnkjær (henviser til en horribel, i den grad æstetisk usensitiv (eller bare uvidende) opremsning af 70'er-lyrikere, opdager jeg: " (...) firserlyrikernes opgør med halvfjerdsernes nyenkle samfundsorienterede digtekunst (...) Formuleringen "en fuld mand i toget" og "En hård dag i samfundet" kunne have stået en antologi af tekster fra denne periode blandt digte af lyrikere som Charlotte Strandgaard, Kristen Bjørnkjær, Eske K. Mathiesen og Marianne Larsen. Så snart man læser digtets første linje bliver det imidlertid klart, at stilen og tonelejet er en helt anden." PYH! Som om der er noget enkelt hos raffinerede lyrikere som Mathiesen og Larsen (som 80'er-digterne eksplicit IKKE gjorde op med - Marianne var med i Sidegaden; Eske debuterede i bogform i 1977, året før Strunge), Bjørnvig, Blake, Gustava Brandt, Bukowski (pga Det værste og det bedste), Burgess, Chandler, Christensen (Camilla, som anmelder af SUT), Cooper (et link hos Svend Johansen), Dante, Deighton, Ditlevsen, Dumas - Kanon + et par krimi-forfattere og så Tove -)
Det er kedeligt altid at henvise til Olga Ravn, men det er jo fordi alle de andre er så kedelige! - for tjek lige hendes oplistning og typologisering af 26 antikvariske bøger købt på hollandsk udslag, det matcher sgu meget godt Thomsens formel for brogethed:
SvarSlethttp://olga-ravn.blogspot.com/2011/04/overspringshandling-2-hvordan-det.html
Næh, vi læser også Olga Ravn.
SvarSletTænk at bruge ordet "vi"! Og så i 2011. Det er vel ikke alvorligt ment?
SvarSlet