søndag den 10. april 2011

Gangsterrapperen Johs M

Forleden i Århus besværgede jeg atter lighederne mellem raptekster og humoristiske rim, revyviser, dagens digt etc., af folk som Henriques/Melbye, Ærbødigst, P. Sørensen Fugholm, Poeten, Halfdan, Dan T - Johannes Møllehave er både en kyndig kender og en virtuos udøver af humoristiske vers, og i bedste stodder-stil har han skrevet en tekst til BT om sit nylige sammenstød med ordensmagten, titlen er "Bondeanger" , men MC Johs er ikke mere fortrydelig end at at han også lige får hvæset et"fuck the police", primærrimet er selvfølgelig værre/ D'Angleterre:

Jeg ved godt at jeg er for meget
Mine børns liv bliver alt for speget
Værst er jeg når jeg har fået at drikke
Og det gør jeg så heller ikke
Skamfuldt mine kinder blusser
Røde som sad de på en russer
Fremover vil jeg huske antabussen
Og sige nej til øl og sjussen
Jeg ved godt at det blev værre
Da jeg sad på d’Angleterre
Folk gjorde meget store øjne
Fordi jeg blev så støjende
Jeg kunne ikke lide tonen
Da jeg endte i detentionen
Det var heller ikke lykken
At få hænderne på ryggen
Håndjernene var så stramme
Jeg blev løsladt med det samme
Jeg holder mig nu fra flasken
Jeg tvætter mine hænder i vasken
Gik fra ilden lige over i asken
Svært at se sig selv i masken

1 kommentar: