onsdag den 23. marts 2011

Viggo atter i front, superkærlighed til ham!

Blandt bloggerne på Michael Jeppesens ny (selv)hypede blogger-forum denfri.dk finder man foruden mere eller mindre genuint forskruede skribenter som Erwin Neutzky-Wulff, Goodiepal, og (Hvedekornsdigter!) Uwe Max Jensen også en af mine absolutte yndlingsdigtere Viggo Madsen som en prægtigt udsyret, ugentlig Ærbødigst. Viggo tilskriver mig via Facebook, at hans digte nu må

stå deres prøve ude i "den virkelige verden" - dvs Michael Jeppesens ny påfund denfri/denfri - en mærkelig blanding af sladderspalte og sensationsjournalistik og hvadsomhelst. Og så altså mig som fast fredagsdigter. Det er nærmest ligesom at have digte i Superlove...

Her er først et VM-digt anno 2011 fra denfri.dk, hård eksistentiel kost indeed:

Sjæls frelse for begyndere

Det ufattelige er en længsel så stor
som den druknendes livslange kamp
for at komme op til overfladen -
den dag man kommer op, helt op
vil man kunne gå på vandet.
”Det er et tungt lastet farvand at sejle i”,
sagde kaptajnen; hans lem ville ikke
smage af oblat mellem hendes læber,
hvor meget hun end… Sjæls frelse
skulle aldrig kanaliseres den vej ind,
forstod hun omsider.

Under opkastningen, som var så
inderlig dybfølt, forekom det hende,
at det spiste vendte indmaden udad,
som om det snarere var maden
der krængede hende af sig,
end hende der vendte vrangen ud
og af selv samme årsag -
en væmmelse så medlevende
at ordet hjertelig faldt hende ind.

- og her et VM-digt fra Superlove, 1969, he's only a little younger than that now:

GODDAG MAND ØKSESKAFT

Manden der altid troede han var en anden &
manden som havde et skelet af brudsikkert plastic "
manden der lignede en levende reklame for "Livets kamp" &
manden som klamrede sig til den gren han selv sad på &
manden hvis øjne var himmelvendte før tiden &
manden der gik i baglås og aldrig kunne åbnes &
manden som forsøgte at bide i "græsset må ikke betrædes" &
manden hvis sidste ord var et: "økseskaft" &
manden der omsider var blevet klogere på sig selv &
manden som havde samlet et helt livs erfaring i en nøddeskal &
manden hvis mund nu var lukket med syv røde lagsegl.

(1234567)

- more power to Madsen!

1 kommentar:

  1. Åh, ja, jeg elsker manden, der aldrig bliver gammel, selv når han hoster. Manden, der skriver på randen af et sammenbrud. Elsker Viggo.

    SvarSlet