torsdag den 17. februar 2011

STOP AVISTYVEN!

AVISTYV! AVISTYV! MED NØGLE TIL OPGANGEN!?
Jeg plejer at tage aviserne ud af postkassen og lægge dem i vindueskarmen, inde jeg går ud og køber morgenmad (således at jeg i forbifarten kan foretage en hurtig gennemskimning , og på hjemvejen nemmere kan få avis-tag med en bagerpose i hånden) - og da jeg kom tilbage denne morgen var de VÆK, TYVSTJÅLET! Det er værre end Ib Michaels samlede hysterianfald, værre end hestetyveri og cykeltyveri, værre end dokumentfalsk og bankrøveri. Jeg måtte i den nådesløse kulde købe en ny Politiken (en ny Information er for dyr og meningsløs, Politiken er min livsnødvendige udmælkede kop kaffe), mens min egen blev læst af AVISTYVEN gud ved hvor og måske lige i nærheden, hvis ikke på Thailand! USSELDOM!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar