onsdag den 12. januar 2011

Den tvære huleboer

Bogåret begynder godt, hvæser jeg ironisk. Lone Aburas' Den svære toer, der udkommer i næste uge, er nolet fra mig, før jeg nåede at få fingre i den. Hvorfor ikke også bare forhåndsborttage Helle Helles Dette burde skrives i nutid, nu man er i gang? Nej, det mente jeg ikke. Nej, det mente jeg ikke.

Lidt senere, netop hjemvendt fra WA og karthasisk 2. og sidste blik på Lynch i Gl. Strand: Klougarts Hallerne fik jeg heller ikke! Jeg har intet (andet end den stadig mindre bunke af SÅ 2010)!

Nå jo, jeg fik 1 bog med fra Pilestræde: Norsk Gyldendals Julebog, Kjartan Fløgstads Himmelblått.VM i sør om vistnok VM i Sydafrika ... Jeg elsker dette landet ....

2 kommentarer:

  1. Apropos Klougart er begrundelserne for nomineringerne nu lagt ud på Nordiske Råds hjemmeside; begrundelsen for Stigninger og fald begynder sådan her:

    Josefine Klougarts (f. 1985) roman Stigninger og fald er ikke en roman i traditionel forstand, hvor man skal lede efter handling og plot. Det er en roman, der udgør et sprogligt rum, som læseren kan træde ind i. ...

    Fortsættelsen kan læses her:
    http://www.norden.org/da/nordisk-raad/nordiske-priser/litteraturprisen/nominerede-2011/josefine-klougart

    En alternativ, poetisk begrundelse faldt jeg over tidligere i dag i Asger Schnacks lille J&J-digtsamling fra efteråret, Ved dødslejet:

    Josefine

    Josefine løber, hvor løber hun hen?
    Hun løber derhen, hvor sætninger løber.
    Josefine danser, hvor danser hun hen?
    Hun danser derhen, hvor kornet bølger
    med en besked: Det hele er sprog,
    aks er sprog, strå er sprog,
    og at hun nu viser det, er sprog.
    Hun viser det med sin gestus.

    Josefine har noget for med verden,
    den skal ikke få lov til at ligge ubesøgt hen,
    den bliver billedbesøgt, metaforudgransket,
    ingen grund til, at den skulle slippe bort
    imellem fingrene på sproget.

    Josefine løber, hvor løber hun hen?
    Hun løber derhen, hvor sætningerne
    tror på, at det er i sproget, verden danser.

    SvarSlet
  2. så er det, jeg bliver så glad for, at jeg havde de lærere, jeg havde, da jeg selv gik på Forfatterskolen og ikke andre

    SvarSlet