Det var et chok for sheiken,
at jeg og ikke han var til stede
ved åbningen på Nationalmuseet
af udstillingen ”Sharjah –
Kunst fra Emiraterne”, featuring
hans samling af antikke landkort
og kaligrafiske manuskripter
sammen med Kronprinsen
og Prinsesse Benedikte og
hendes hofdame og alle deres
hatte og hans, altså sheikens,
temmelig forrygende band
manisk groovende på udspændt
gedetarm og hans sheiksøn
og hans eller var det selve
Emiraternes kulturminister og
rigsantikvaren, hedder han det?
og Dorte D og Mogens M og
Daphne og min faster, Else Marie,
i et for vildt arabisk skrud?
Jeg var syg, sagde han, syg i
hjertet over, at det ikke er der,
hjertet, og syg af al den softice,
jeg spiser direkte fra hanen
morgen, middag og aften, al
den lyserøde softice, den SKAL
være lyserød som forbudte
Miss Piggy i mine sandblæste
70’eres yndlingsprogram, men
jeg troede, jeg havde set mit
smut GENNEM softicen til DK
og museumsnationalismen, det
plejer at gå som smurt op i soft-
icehanen, som mangen dansk
digter op i fadølshanen jo og
tilbage til barndommens spade,
således også jeg vips! frem til
enhver forvredet, vantro dekadence,
jeg kan drømme om, men ikke
denne gang, mit hoved og mit
fuldskæg sad fast i hanen, og
alt hvad jeg kunne mærke var
mit hjerte, der ikke var der,
spole sin hjertebanken tilbage
med en lang susen til den montre
fuld af ørken, hvor det hele begyndte.
(oplæst ved Konceptuelt Herrekors koncert i Møstings Hus)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar