Formel for nydelse:
I møntvasken med
4 mini-chokolademuffins og en flaske hyldeblomstsaft fra Emmery's og
prosamesteren Dorrit Willumsens erindringer Det søde med det sure,
bl.a. kapitlet "En datter vender hjem", der begynder så hjerteskærende skært:
En ung kvinde kommer ind i vores køkken.
Mormor rører hårdnakket i en gryde.
Kvinden taler hurtigt og stakåndet, som om hun lige har været ude i skarp blæst.
Vinden har presset klæderne ind om hendes krop. Maven står frem i en bule. Hun lægger sin lille håndtaske på køkkentaburetten. Ellers har hun ingen bagage.
Hun er meget bleg. Men stemmen er klangfuld og smuk.
"Fru Armin" er blevet sådan. Hun suger sine egne kinder ind. Og hendes hænder tegner en hulhed i luften.
Mormor svarer ikke.
Det er pigen på billeder. Barnet. Min mor er vendt hjem.
- hvis bare ikke det søde, men dybt forfjamskede dansk-amerikanske par, efter 40 år i Californien, skulle vejledes u-af-brudt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Til Dorrit W.
SvarSletDer er rester af digte
i mørket
jeg falder så let som ingenting
ned i dem
de favner mig som skrigende babyer
sultne unger der vræler
vælter omkring i deres egne skygger
Endnu en der er tilfalds for kvindens mørke.