torsdag den 10. juni 2010

Jeg burde ikke, men jeg kan ikke lade være

med at citere dette følgebrev til Hvedekorn,
thi det er et fremragende konkretistisk kortdigt;
der nådesløst dekonstruerer sig selv
- man ser det for sig:

Jeg vil på forhånd undskylde for evt. grammatiske
fejl, idet jeg ikke ligger vægt på det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar