Sjovt at bemærke, når jeg sidder og registrerer Hvedekorn-årgange, hvordan digterne efter en tid kort eller lang uafværgeligt dropper deres -sen-navne:
Harald Voetmann (Christiansen)
Lene Asp (Frederiksen)
Gitte Broeng (Kristensen)
Anders Søgaard (Nielsen)
Peter-Clement Woetmann (Nielsen)
Lone Hørslev (Rasmussen)
Det kunne være en plan at foretage den omvendte operation: For hver af de næste 165 tekster, jeg signerer, tilføjer jeg et nyt efternavn fra listen over de 165 frie efternavne (båret af over 2000 nemlig), som Martin Larsen benytter sig af i Monogrammer (og i den tilfældige rækkefølge, de optræder i dér), demokratiskere og demokratiskere bliver min identitet:
Lars Bukdahl Berthelsen
Lars Bukdahl Berthelsen Lund
Lars Bukdahl Berthelsen Lund Christoffersen
Lars Bukdahl Berthelsen Lund Christoffersen Nygaard
Lars Bukdahl Berthelsen Lund Christoffersen Nygaard Krogh
Lars Bukdahl Berthelsen Lund Christoffersen Nygaard Krogh Frederiksen
Lars Bukdahl Berthelsen Lund Christoffersen Nygaard Krogh Frederiksen Schrøder
Lars Bukdahl Berthelsen Lund Christoffersen Nygaard Krogh Frederiksen Schrøder Winther
Lars Bukdahl Berthelsen Lund Christoffersen Nygaard Krogh Frederiksen Schrøder Winther Bundgaard
Lars Bukdahl Berthelsen Lund Christoffersen Nygaard Krogh Frederiksen Schrøder Winther Bundgaard Johannsen
Thats' me!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg vil bare sig med Per Højholt: "Min far kaldte sig Jørgensen, han ville ikke hedde Højholt. Det var for sært. Han var kommunist og hans far hed Jørgensen og så kaldte han sig Jørgensen. Senere da jeg skulle debutere sagde Bjørnvig til mig: 'Vil du være en stor digter eller vil du hedde Jørgensen?' Og det var et nemt valg."
SvarSletSprognørden Lars Bukdahl sagde "ik" i næsten hver eneste sætning, da han søndag aften optrådte i Deadline 2. sektion.
SvarSletMan undrer sig over, at han ikke har mere styr på sit talesprog