fredag den 5. februar 2010

Morton Sokoldo, tolloko!

Og så er det da bare et fuldstændigt urimeligt vildt langt ude RIGTIGT valg at Morten Søkilde skal have Dan Turèll-prisen 2010!

I mit Søkilde-dossier (der blandt flere highlights bl.a. indeholder en maskin- og håndskrevet invitation til bogreception med vedhæftet visitkort: MS/ A Light-Heart Boy) fandt jeg den her lille tekst, der visnok har være publiceret i tidsskriftet Grafen i 2006:

På scenen er jeg alene om natten. Og bevægelserne lever med kroppen, så blikket antager også det åndedrag, som mit hjerte projicerer ned i enden af salen. Og salen optages i nat af mennesker som ser. Jeg står med min butterfly i suppen, søvndrukken, lang og slem i min hylet [måske tatsfejl for 'hylen'? LB]. Jeg er på efterslæb og dødsdømt, hvis jeg griner netop nu - men rigtig prins om jeg vimser.

Eller som Dan formulerer det i Gud & Gokke, 1992:

Det kræver enorm stædighed
at være sig selv. Alle andre synes at mene
at det er dog
for arrogant! Man må løbe hurtigt
for at kunne blive stående
egne fødder.

- Tillikki, Mirtin!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar